23. december, hvilken effekt har det at være på Twitter?

Enten er du nu smuttet på juleferie eller også er du nok snart på vej. Måske gemmer du disse mange Twitter-fif til efter ferien – måske er det netop her henover julen, du har tid til at sætte dig ind i, hvordan du kan bruge Twitter. Uanset hvad, håber vi, du er ved at føle dig godt rustet til at kaste dig ud i mediet.

Efter en periode vil det være en god ide at se på, hvilken effekt din tilstedeværelse på Twitter egentlig har og om du overhovedet når ud til nogen.

Nogle af de ting, du med fordel kan holde øje med, er: hvor mange når du ud til? Hvor mange followers har du indtil videre fået? Hvor mange reagerer på din tweets? Hvis du gør en bestemt ting i et tweet, for eksempel indsætter et link – hvor mange svarer så på det? Hvor mange refererer til din virksomhed i egne tweets? osv.

Det kræver tid og ressourcer at være på Twitter, så derfor er det vigtigt engang imellem at lave en lille undersøgelse af, om din tweets og din tilstedeværelse rent faktisk har en værdi. Og om den strategi, du har gang i, virker, eller om du skal justere strategien.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

HTML tags are not allowed.