Content Marketing: skab værdi for din modtager

Du er sikkert stødt på begrebet Content Marketing før, men hvad dækker begrebet egentlig over? Det får du en smagsprøve på her.

Mange er i dag blevet immune overfor traditionel markedsføring. De springer tv-reklamerne over og undgår webbannere og andre forstyrrende reklametricks. Denne stigende reklametræthed gør, at traditionel markedsføring bliver mindre og mindre effektiv. Det er her Content Marketing kommer ind i billedet.

 

Hvad er Content Marketing?

Content Marketing er kunsten at kommunikere uden at sælge. I stedet for at pitche en tale om dine produkter eller ydelser skal du levere en information, der gør dine kunder klogere. Formålet er at tiltrække dine kunders opmærksomhed, så du skaber relationer, tillid og i sidste ende loyale kunder. Noget, som vil bidrage til øget efterspørgsel på dine produkter eller ydelser.

Content Marketing handler om kommunikation, der opfordrer til dialog og engagement. Det skal kommunikeres direkte – til og med målgruppen. Med magasiner, blogs, nyhedsbreve, podcasts, videoer, online events osv. er der i dag rig mulighed for at være kreativ med Content Marketing. Det vigtigste er, at dit indhold har værdi for modtageren.

Godt indhold er afgørende!

Værdiskabende og relevant. Det er nøgleordene, når vi snakker indhold. Du kan starte med at betragte din egen kundegruppe som et publikum. De skal underholdes, stimuleres og have mulighed for selv at engagere sig.

Dét, man som virksomhed har på hjerte, skal derfor være relevant, engagerende og værdiskabende. God Content Marketing er unikt indhold, der motiverer kunden til at bruge tid og energi på produktet.

Opskrift på succes

En velkendt klassiker er Arlas kogebøger fra Karolines Køkken, som er et af de første Branded Content eksempler i Danmark. Med kogebøgerne har Arla udviklet et behov – uden direkte at reklamere for sine produkter.

Kogebøgernes indhold skaber værdi for målgruppen og engagerer Arlas kunder – noget du også ser, hvis du kaster et blik på deres Facebook-side. Desuden udgiver Karolines Køkken løbende nyt indhold og løfter sig dermed fra at være en marketingskampagne med udløbsdato til at skabe vedvarende værdi. Med Karolines Køkken har Arla således formået at kommunikere med sine kunder uden at have fokus på salg.

Hvorfor er Content Marketing fremtiden?

I takt med stigende trafik gennem websites, fangrupper på sociale medier og andre former for digital tilstedeværelse stiger kravet om interessant, relevant og underholdende indhold også. Du er nødt til at skille dig ud fra mængden, hvis netop din virksomhed skal i spotlight.

Værdiskabelse er nøglen til forbrugeren. Det handler om at positionere din virksomhed som vidensekspert og måske vigtigst af alt; skabe kundeloyalitet. For har du først opnået en stærkt kundeloyalitet, har du også et stærkt brand.

Vil du vide mere?

Følg med på bloggen de næste par uger, så risikerer du at blive endnu klogere på Content Marketing.

 

 

Sommerlæsning fra bloggen

Sommeren er over os, og varmen indbyder til at at slå sig ned på en græsplæne, en sandstrand eller en liggestol med noget godt læsestof, og derfor har vi taget et kig på hvilke blogindlæg, I har synes godt om i den første halvdel af året. Vi har derfor samlet vores ti mest populære blogindlæg, så du enten kan hente ny inspiration eller få genopfrisket et blogindlæg, du tidligere har læst. Og der er vist lidt for enhver smag…

Vidst eller vist?
6 tips til overskrifter, der fænger og sælger
6 gode idéer til dit næste blogindlæg
4 grunde til, hvorfor du bør bruge sociale medier
Tekstforfatterens tricks til SEO
Pep dit autosvar op, inden du går på ferie
Sådan mister du din læser…
Sæt din tekst pænt op og få flere læsere
Hvordan skriver du en spændende tekst om kedeligt emne?
Sådan får du flere til at åbne dine mails

Hvis du lige er startet på din ferie og vil have endnu mere faglitteratur, kan du tage et kig på denne liste med 56 gode kommunikationsbøger til din ferie, som BRO Kommunikation har stået for at sammenfatte.

Har du ellers læst et godt blogindlæg eller en inspirerende bog, som vi andre skal tage et kig på? Så smid dit bud i en kommentar herunder – og så er der vist kun tilbage at sige; God læselyst! ;)

Et gensyn med de mest populære blogindlæg

Det er sommerferie, og vi befinder os derfor midt i den såkaldte agurketid. Agurketid dækker over den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor medierne lægger vægt på andre historier. Vi vælger at gøre det samme, da ferien har lagt sig over vores lille kontor. Vi har derfor samlet de 8 mest populære blogindlæg her på KOMMENT.dk.

Agurketid

I har vist interesse for lidt af hvert. Alt fra e-magasiner og blogs til dårlige domænenavne og grammatik er blevet læst flittigt af alle jer – vores fantastiske læsere. Det er derfor tid til et lille gensyn med blogindlæg, vi tidligere har skrevet.

E-magasiner er levende og brugervenlig kommunikation
Facebook Timeline til sider: Inspiration og gode eksempler
E-magasinet som medie
Vidste du det om sociale medier?
De 7 værste domænenavne
Vidst eller vist?
6 tips til overskrifter, der fænger og sælger
6 gode idéer til dit næste blogindlæg

Har du et andet indlæg, der har været din personlige favorit? Og hvorfor?

Vi vender snart tilbage!

Du har sikkert undret dig over, at bloggen her på KOMMENT.dk har stået helt stille det sidste (efterhånden lange) stykke tid, og det beklager vi selvfølgelig!

Her på KOMMID har vi meget travlt for tiden med mange spændende opgaver. Én af dem er, at vi er ved at give både vores hjemmeside kommid.dk og bloggen her en makeover. Vi kan allerede nu fortælle, at du kan glæde dig til, at vi vender tilbage med fornyet styrke, da vi har noget godt i posen til dig. Snart har vi pennen klar til at skrive nye indlæg, som du kan få glæde af, og vi ser frem til at kunne vise dig et lækkert og brugervenligt layout (indpakningen skal jo være i orden!). Så væbn dig med tålmodighed lidt endnu – ventetiden er det værd!

Vi vender snart tilbage…