Komment.dk

Nu ved du lidt om fordele og ulemperne ved PR. Om samarbejdet med journalisten. Og om nyhedskriterierne. Og du vil gerne have noget omtale. Men hvad skal du skrive om? Her et par fif til hvilke gode historier, der gemmer sig i din virksomhed.

Måske er der er forestående begivenhed i virksomheden. Et jubilæum, årsregnskab, nye samarbejdspartnere eller tiltag, ændrede arbejdsvilkår i produktioner eller lignende. Det vigtige er, at din historie kan relateres til folk uden for virksomheden. Når din historie får betydning for lokalbefolkningen eller andre i samfundet, bliver den relevant for medierne at gribe fat i. Husk at det for dem handler om at sælge aviser (eksempelvis) og det gør de ved at bringe historier folk gider at læse).

Det kan også være, der er sket noget nyt i branchen, der fortjener omtale. Måske har markedet ændret sig? Eller der er nye forhold der gør sig gældende?

Det er altid godt at give noget ekstra og skabe værdi for læserne. Det gør du eksempelvis ved at dele noget viden eller lave how-to-guides. Husk at du er eksperten på dit område. Og sådan nogle har journalisterne altid brug for.

Tænk også på kalenderåret, når du vil finde relevante historier. Hvad er der sæson for? Er der årlige begivenheder i den kommende tid, der relaterer sig til det, du laver? Efterårsferie med børneaktiviteter? Vinter med brug for vinterdæk? Sommer med masser af nye jordbær?

Og sådan kan man blive ved… Der gemmer sig helt sikkert masser af gode historier i din virksomhed. Det er bare om at få dem frem i lyset.

Det er altid godt at hægte din historie sammen med en lignende historie, der allerede er nået igennem nåleøjet. Hvis en avis netop har skrevet om forhold, der relaterer sig til din historie, kan du med fordel vinkle din historie, så den bidrager med noget nyt og giver avisens læsere yderligere informationer og ny viden. Så er det betydeligt nemmere at ”sælge” historien ind til journalisten, når du kontakter ham.

Derudover bør du kende de nyhedskriterier de fleste journalister kategoriserer historier efter. Journalister uddannes i fem primære nyhedskriterier – og så er der et par øvrige, som også er gode at kende. Din historie skal passe ind i mindst ét af disse kriterier.

Aktualitet – historien skal være aktuel. Det du fortælle skal lige være sket eller være nært forestående. Fortæller du om noget der skete sidste uge, er det old news og ikke længere aktuelt. Det kan godt være, du tænker, at du gerne lige vil på plads i de nye lokaler og at der gerne må være gang i salget før lokalavisen kigger forbi for at omtale åbningen, men så er det for sent. Du skal være på forkant med nyhederne – husk du samarbejder med journalisten, der netop arbejder under det vilkår.

Væsentlighed – din historie skal være relevant for de fleste. Måske er der tale om en samfundstendens eller noget der vedfører de fleste familier. Der skal være tale om en historie, stort set alle kan relatere til.

Identifikation – det er afgørende, at modtageren kan relatere sig til din historie. Den skal gerne vække følelser i modtageren og få hende til at tænke sig selv ind i situationen.

Sensation – historien der kommer med noget uventet eller usædvanligt. Det er ikke interessant, at hunden bider postbudet, men hvis postbudet bider hunden bliver det pludselig interessant.

Konflikt – de fleste medier skriver gerne om en konflikt mellem personer og/eller interesser. Du skal nok passe på dette kriterium, hvis du selv vil skabe omtale, da det kan være farligt at gå ind i en konflikt – men i de rette sammenhænge kan det bruges og er ikke mindst vigtigt at kende i arbejdet med presse og omtale.

Det var de klassiske kriterier.

Derudover er der også i række medier, der har stort fokus på The Human Story. Det læner sig lidt op ad personificeringen, for det handler om personsager, hvor læseren tænker ”bare det var mig” eller ”godt det ikke er mig”.

Og så er det også altid sjovt at læse om nogle man kender. Derfor har et kriterium som nærhed fået en stor plads især i lokalmedier.

Næste gang du arbejder med en historie så husk, at den skal opfylde mindst ét nyhedskriterium!

Se dit PR arbejde som et samarbejde med journalisten. I har brug for hinanden. Du har en historie, du gerne vil fortælle. Og journalisten vil gerne fortælle historier. Så har du en god historie, er grundlaget for et samarbejde skabt.

Det er vigtigt, at du er bevidst om de arbejdsvilkår, journalisten har. Nutidens kaotiske mediebillede, hvor traditionelle medier uddør og nye medier hele tiden kommer til, betyder skærpede krav til journalisten. Dagligdagen er typisk præget af meget tid ved telefon og computer, hvor der researches på dagens historier. Din henvendelse skal være en hjælp – ikke et forstyrrende element. Så vær forberedt, når du ringer. Vær klar i spyttet og forklar på få linjer, hvad historien handler om.

Ordentligt materiale

Både journalist og redaktion modtager mange mails dagligt, så det er afgørende, at din historie skiller sig ud. Klargør allerede i emnefeltet, hvad historien handler om og sørg for at sende ordentligt materiale frem. Både selve pressemeddelelsen – men også de dokumenter, du måtte medsende. Gør det så nemt som muligt for journalisten at arbejde videre med din historie. Refererer du eksempelvis til undersøgelser eller forskning, bør du medsende links til de specifikke resultater. På samme måde skal billedmateriale være i ordentlig stand. Det vil sige, at du skal sende billeder der kan trykkes – både kvalitet og stil skal matche mediet.

Se journalisten som din samarbejdspartner. Din historie skal være så god, at det giver sig selv, at den skal ud i verden. Derfor skal du ikke være bange for at tippe journalisten. Husk: I har brug for hinanden.

Vil du gerne være mere synlig i mediebilledet? Have omtale af din person, din virksomhed, din forening eller dit produkt? Så er PR (public relations) måske noget for dig. Her et par små fif til fordele og ulemper ved PR, som måske kan gøre dig klogere på, om det er noget, du skal kaste dig over.

Ulemper ved PR

At arbejde med PR er ret ressourcekrævende, så det er afgørende, at du enten har god tid arbejdet eller får nogle til at hjælpe dig med det. Derudover skal du være opmærksom på, at du ikke kan være sikker på resultatet af en PR indsats. Det er ikke målbart på samme måde som en reklame er, og der er ingen garanti for, at din indsats bærer frugt. Du ved ikke på forhånd om de mange timer, du putter i det, resulterer i den omtale, du forventer. Men vil du have total kontrol, skal du købe en annonce eller anden reklame i stedet for at lave PR.

Fordele ved PR

Vælger du alligevel at gøre en indsats, giver PR dig mulighed for at skabe synlighed, der som udgangspunkt er langt billigere end en annonce. Hvis du får omtale i kraft af en avisartikel, har indsatsen med største sandsynlighed ikke kostet i nærheden af, hvad en annonce på samme spalteplads ville koste.

En af de største fordele ved PR er, at det giver mulighed for at skabe indflydelse på kommunikationsstrømmen. Du kan selv være med til at afgøre, hvilken omtalen du får. Det handler om at skabe og fortælle de gode historier. Og med PR får du hurtig spredning af dit budskab, da der ikke er langt fra pressemeddelelse til en avisartikel eller omtale i andre medier.

PR er som altså ikke den nemme løsning. Men PR er mere troværdig end reklame, for selv om du selv forsøger at få historien fortalt, er det mediet, der er afsender og har fundet historien relevant nok til at bringe den.

Med reklame er du sikker på synlighed. Det er du ikke med PR. Men får du den, er den umiddelbart langt mere værd end reklame, da du også vil vinde troværdighed.

Når du skriver online, har du en målgruppe mere end den sædvanlige. Du skriver normalt til mennesker – men nu skal du også skrive til maskiner. Du skal i hvert fald sørge for, at søgemaskinerobotterne finder din tekst og forhåbentlig ranker den højt, så du kommer øverst på resultatlisten.

Når du skiver en webtekst, skal du derfor først og fremmest arbejde med, hvad det er for nogle ord, din modtager søger på, når hun skal finde dig. Hvilke ord bruger dine potentielle kunder, når de skal finde en som dig? Det vigtige er ikke (kun), hvilke ord du finder relevante i forhold til det, du tilbyder, men hvad din modtager finder relevant. Hvis ikke du ved det, så spørg din modtager! Spørg kunderne, lav små spørgeskemaundersøgelser, brug de sociale medier, lav fokusgrupper osv. Brug også Googles søgeordsværktøj til at se, hvad folk søger på. Og tag et smut forbi konkurrenterne og se, hvad de gør.

Når du har dine søgeord (som egentlig er indholdsord fra din side af bordet og først søgeord, når din modtager bruger dem, men anyways..) på plads skal de bruges flere steder. Et par af dem er i titletags og metadescriptions.

Titletag til hver side

Titletagget er det, der bliver vist som overskrift i søgeresultaterne og dét, der står over din url på hver side. Det fortæller søgemaskinen hvad den enkelte side handler om og dermed hvor relevant den er for en given søgning. Det er derfor vigtigt, at du laver et specifikt titletag til hver af dine sider og ikke bare burger den samme. Jo mere præcis en beskrivelse af, hvad teksten handler om, desto bedre. Det skal være en kort præcis beskrivelse af sidens emne, indhold eller tilhørsforhold. Udover at informere skal teksten gerne motivere læseren til at læse videre. Teksten skal ikke kun skrives for robottens skyld men også for læseren, som blivr mødt af teksten og gerne skulle have lyst til at læse videre. Se det som en lille teaser. Og den er lille, for du har kun 67 anslag til rådighed. Bruger du flere skæres teksten bagfra.

Metadescription

Sådan er det også med din meta-description, hvor du har 160 anslag. Det er den korte tekst under titletaget/overskriften i søgeresultaterne. Sørg for at bruge dine søgeord og husk at bruge EFU-modellen, så du fremhæver hvad modtageren får ud af at læse teksten/samarbejde med dig. Hvis ikke du selv laver en tekst genereres den automatisk og det giver en metadescription der måske ikke stemmer helt overens med det, du gerne vil udtrykke.

Som så meget andet med forskellige lejre diskuteres det ofte, om man primært skal skrive til maskinerne eller menneskene, når man arbejder med SEO og søgemaskineoptimeret tekst. Som tekstperson mener jeg, det vigtigste er at skrive til menneskene, da det alt andet lige er dem, der oplever den tekst, du har skrevet – og det er afgørende, at de finder den relevant og interessant. Ellers kan det være lige meget at ligge øverst på søgemaskinernes resultatlister. Men det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at have maskinerne in mente, for hvad er der ved at have en fængende og relevant tekst, som ingen finder, fordi den ranker dårligt.

Et par helt grundlæggende fif, som kan få dig i gang med dit SEO arbejde.

Der er en lang række forhold, du skal være opmærksom på, når du skriver online tekster. Her kommer et par hurtige fif.

Øverst på listen over vigtige elementer er: relevant indhold, brugervenlighed, søgeoptimeret tekst og call-to-action.

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at dit indhold er relevant. At det er noget, modtageren kan bruge.

Dernæst skal du være opmærksom på brugervenligheden. Er det nemt for modtager at afkode dit budskab? Er siden til at overskue? Er det tydeligt, hvad læseren skal gøre?

Du bør dele teksten op i afsnit, så der ikke er mere end 4-5 linjer pr. afsnit. Som nævnt i et tidligere indlæg skal du holde dig til ét overordnet budskab – og i hvert underafsnit ét delbudskab. Brug gerne mellemrubrikker (underoverskrifter), så læseren nemt kan overskue, hvad teksten handler om. Punktform gør også teksten overskuelig. Og faktabokse er et andet element, der hjælper læseren til hurtigt at få overblik over de vigtigste informationer.

Når du har skrevet en god tekst, er det vigtigt, at der er nogle, der finder den. Derfor skal du sørge for at søgeoptimere din tekst, så den bliver tilgængelig, når din modtager søger på det, du skriver om. Her er en lang række ting, du kan gøre – mere om det i et af de kommende indlæg.

Sidst men ikke mindst er det afgørende for en webtekst, at du laver et call-to-action. Det skal være tydeligt for din læser, hvad hun skal gøre. Gør det nemt at købe din vare. Eller at få et godt tilbud. Et velkendt trick er at arbejde med de grafiske elementer på siden, så knapper eksempelvis har de rette størrelser, farver og placeringer. Men teksten er også vigtigt. Hver eneste side på din hjemmeside bør have et call-to-action.  Husk altid at have din modtager i fokus – din tekst skal svare modtager på ”what’s in it for me”. Og lov så ikke for meget, for ender du med at skuffe læseren, får du alligevel ikke højere konvertering.

Efter først at have været omkring fundamentet for din kommunikation og i de seneste indlæg fremhævet en række sproglige virkemidler er dagens indlæg et lille pusterum inden nye fokusområder. Du får her et par fif til din mailkommunikation.

Du har sikkert selv en stopfyldt indbakke, som du har intentioner om at rydde op i, når du får tid – men det får du bare aldrig. Overvej derfor om den mail, du skriver, overhovedet skal af sted. Er det hurtigere (og/eller) bedre at kommunikere ad andre kanaler? Hive fat i vedkommende? Ringe? Eller måske vente med at viderebringe informationen til senere? Er det en mail, du skriver, blot for at få det ud af dit eget system og fra din to-do-liste – eller er den relevant for modtageren? Igen – hav din modtager og dit formål for øje.

Kom til sagen!

Når du så har besluttet, at mailen er det eneste rigtige, er det vigtigt, at du kommer til sagen med det samme og skriver det vigtigste først. Mange skimmer blot deres mails – især, hvis de er lange. Så frem med budskabet, så det ikke er noget, modtager skal lede efter.

Vær høflig

Du har sikkert oplevet, at en mail, du sendte, blev misforstået. Tolket på en anden måde end det var din hensigt. Sådan er det ofte med mailkommunikation. Det, du skriver, virker nemt hårdere, mere kontant og mere kort for hovedet, end hvis du talte med din modtager. Og ja, du skal formulere dig kort og præcist i en mail. Så for at undgå, at din kortfattethed misforstås, skal du sørge for at være høflig. Ikke (nødvendigvis) personlig, men høflig. Som et minimum i starten og slutningen af mailen. Få hils ordentligt på – og sagt pænt farvel eller på gensyn. Den evige diskussion i den sammenhæng er, om man skriver “hej” eller “kære”, når modtageren er én, man ikke kender – gør det, du selv finder naturligt.

Call-to-action

Det nok vigtigste fif om mailkommunikation er, at du skal komme med en handlingsanvisning til din modtager, så hun ved, hvad det er, du ønsker, hun skal gøre.

Og sørg så for at lave lidt luft i din mail. Lav afsnit. Helst ikke mere end nogle få linjer ad gangen. Skriv ikke bare ud i en smøre, da det så bliver umuligt at overskue teksten. Husk, at den skal kunne skimmes. Suppler eventuelt med punktopstillinger. Og marker måske endda det vigtigste.

Det var dagens fif. Har du mod på at sende mig en mail, er adressen louise@kommid.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig…

Dagens fif er tilsyneladende noget, mange har problemer med. Når du har styr på, hvornår det hedder hhv. hans og sin, hører du pludselig, hvor ofte fx nyhedsoplæsere mosler rundt i det. Her kommer en gylden huskeregel, der gerne skulle hjælpe dig fremover:

Du skal bruge ”sin”, når du omtaler grundleddet/subjektet i sætningen. Altså fx når det, du omtaler, tilhører personen, du omtaler. ”Han tog sin cykel”. Skriver du i stedet: ”Han tog hans cykel” er der tale om en anden persons cykel.

Et andet eksempel: ”Han gav hans morfar en gave” – så er der tale om en anden persons morfar. Er det hans egen morfar, der er tale om, hedder det: ”han gav sin morfar en gave”.

Sin viser altså tilbage til grundleddet/subjektet i sætningen, mens ”hans” viser hen til noget andet end grundleddet.  Deraf eksemplet ovenfor med en anden persons morfar.

Sine eller deres?

Du skal dog kun bruge ”sin”, når grundleddet/subjektet er i ental. Er grundleddet/subjektet i flertal hedder det ”deres” og ikke ”sine”. Fx ”Drengene hentede deres cykler” og ikke ”drengene hentede sine cykler”.

Man bruger altså ikke ”sine”, når subjektet er i flertal. Det gør man, når objektet er i flertal. Fx ”Peter hentede sine nøgler” eller ”Hun var glad for alle sine gaver”.

Er subjektet i flertal og objektet i ental hedder det fx ”Pigerne gik hjem til deres mor”.

Er både subjekt og objekt i flertal gælder eksemplet ovenfor, hvor ”drengene hentede deres cykler”, da det er subjektet, der er styrende.

Er du stadig i tvivl, kan du teste dine svage punkter i testen ”hans, hendes, sin eller sit” på sprogbogen.dk

God fornøjelse!

Når du har skrevet en tekst, er det vigtigt, at du læser den igennem for fejl. Slåfejl, noget der ikke er forklaret godt nok eller grammatiske fejl. Så læg teksten væk og vend tilbage til den. Læs den igennem igen. Og igen. Så finder du helt sikkert nogle af fejlene. Få også gerne andre til at læse teksten igennem, før du sender den videre. Det er det bedste råd i forhold til at skrive korrekt.

Et andet fif er at blive bevidst om dine grammatiske svage punkter. Det er garanteret ofte de samme fejl, du laver.

Hvis du for eksempel har problemer med nutids-r kan du sætte ”cykle” eller ”cykler” ind i stedet. Er du i tvivl om, hvorvidt det hedder: ”Hun ville altid diskutere, når de andre var gået” eller ”Hun ville altid diskuterer, når de andre var gået”, kan du altså erstatte ”diskutere” med ”cykle” og skulle så kunne høre, at det er uden r.

Problemet er, at r’et i nutidsformen af ”diskutere” (og mange andre ord) er stumt. Derfor lyder navneformen og nutidsformen ens. I navneformen kan du sætte ”at” foran, og så ender det på ”e”- fx ”hun ville altid diskutere”. I nutidsformen (fx ”hun diskuterer også med naboen”) kan du ikke sætte ”at” foran. Her sætter du ”jeg” foran i stedet for ”at”. Men det kan med nogle udsagnsord være svært at høre, fordi r’et er stumt, og derfor kan du bruge et ord som cykle (eller kysse, elske, danse osv.) som erstatning/hjælpeord.

Ligge eller lægge?

Har du problemer med ligge og lægge, kan det måske hjælpe dig at erstatte ”ligge” med ”sidde” og ”lægge” med ”sætte”. Skal du fx skrive ”hun gik ind for at lægge sig på sofaen” er du måske i tvivl om, om det hedder ”hun gik ind for at ligge sig på sofaen”. Men erstatter du ligge/lægge med sidde/sætte (hun gik ind for at sidde/sætte sig i sofaen) bliver det tydeligt, at den korrekte version er med æ.

En anden huskeregel til det med ligge/lægge, som mange har problemer med, er at se det som en stilstand eller en bevægelse. Er det en bevÆgelse (altså med æ som lægge) er det altid med æ, mens det altid er med I, hvis der er tale om en stIlstand. I forlængelse heraf hører ”lå” til stilstand, mens ”lagde” hører til bevægelse: ”Jeg lagde mig på sofaen, og jeg lå der resten af aftenen”.

Find dine svage punkter og få skovlen under dem. Så er du allerede langt i kampen mod dine sproglige akilleshæle.

God fornøjelse!

For at gøre dine tekster spændende, er det vigtigt, at du veksler mellem korte og lange sætninger.

Skriver du meget lange og kringlede sætninger med en masse indskud, som måske ikke umiddelbart har noget med sætningen at gøre eller som bare fører læseren ud på et vildspor, så hun glemmer, hvad det var, hun oprindeligt var ved at læse om, er der stor risiko for, at din læser taber tråden og slet ikke kan finde hoved og hale i det, du skriver. Men en tilpas lang sætning skaber eftertænksomhed og giver dig mulighed for at forklare dit ærinde mere detaljeret. Så undgå dem ikke ubetinget.

Sådan er det også med de korte. De er mere direkte og slagkraftige end de lange. Men ene korte sætninger gør teksten for opbremsende. Det duer ikke. Så bliver din læser forpustet. Og taber tråden. Så sørg for at variere din sætningslængde.

Hvis du veksler mellem korte og lange sætninger, er der større chance for, at din tekst bliver dynamisk, og at dine læser får en mere behagelig læseoplevelse. Indholdet skal naturligvis stadig være interessant. Men det er en helt anden snak…