16. dec. – Skriv online

Svar

Der er en lang række forhold, du skal være opmærksom på, når du skriver online tekster. Her kommer et par hurtige fif.

Øverst på listen over vigtige elementer er: relevant indhold, brugervenlighed, søgeoptimeret tekst og call-to-action.

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at dit indhold er relevant. At det er noget, modtageren kan bruge.

Dernæst skal du være opmærksom på brugervenligheden. Er det nemt for modtager at afkode dit budskab? Er siden til at overskue? Er det tydeligt, hvad læseren skal gøre?

Du bør dele teksten op i afsnit, så der ikke er mere end 4-5 linjer pr. afsnit. Som nævnt i et tidligere indlæg skal du holde dig til ét overordnet budskab – og i hvert underafsnit ét delbudskab. Brug gerne mellemrubrikker (underoverskrifter), så læseren nemt kan overskue, hvad teksten handler om. Punktform gør også teksten overskuelig. Og faktabokse er et andet element, der hjælper læseren til hurtigt at få overblik over de vigtigste informationer.

Når du har skrevet en god tekst, er det vigtigt, at der er nogle, der finder den. Derfor skal du sørge for at søgeoptimere din tekst, så den bliver tilgængelig, når din modtager søger på det, du skriver om.

Sidst men ikke mindst er det afgørende for en webtekst, at du laver et call-to-action. Det skal være tydeligt for din læser, hvad hun skal gøre. Gør det nemt at købe din vare. Eller at få et godt tilbud. Et velkendt trick er at arbejde med de grafiske elementer på siden, så knapper eksempelvis har de rette størrelser, farver og placeringer. Men teksten er også vigtigt. Hver eneste side på din hjemmeside bør have et call-to-action. Husk altid at have din modtager i fokus – din tekst skal svare modtager på ”what’s in it for me”. Og lov så ikke for meget, for ender du med at skuffe læseren, får du alligevel ikke højere konvertering.

15. dec – Mailkommunikation

Svar

Efter først at have været omkring fundamentet for din kommunikation og i de seneste indlæg fremhævet en række sproglige virkemidler er dagens indlæg et lille pusterum inden nye fokusområder. Du får her et par fif til din mailkommunikation.

Du har sikkert selv en stopfyldt indbakke, som du har intentioner om at rydde op i, når du får tid – men det får du bare aldrig. Overvej derfor om den mail, du skriver, overhovedet skal af sted. Er det hurtigere (og/eller) bedre at kommunikere ad andre kanaler? Hive fat i vedkommende? Ringe? Eller måske vente med at viderebringe informationen til senere? Er det en mail, du skriver, blot for at få det ud af dit eget system og fra din to-do-liste – eller er den relevant for modtageren? Igen – hav din modtager og dit formål for øje.

Kom til sagen!

Når du så har besluttet, at mailen er det eneste rigtige, er det vigtigt, at du kommer til sagen med det samme og skriver det vigtigste først. Mange skimmer blot deres mails – især, hvis de er lange. Så frem med budskabet, så det ikke er noget, modtager skal lede efter.

Vær høflig

Du har sikkert oplevet, at en mail, du sendte, blev misforstået. Tolket på en anden måde end det var din hensigt. Sådan er det ofte med mailkommunikation. Det, du skriver, virker nemt hårdere, mere kontant og mere kort for hovedet, end hvis du talte med din modtager. Og ja, du skal formulere dig kort og præcist i en mail. Så for at undgå, at din kortfattethed misforstås, skal du sørge for at være høflig. Ikke (nødvendigvis) personlig, men høflig. Som et minimum i starten og slutningen af mailen. Få hils ordentligt på – og sagt pænt farvel eller på gensyn. Den evige diskussion i den sammenhæng er, om man skriver “hej” eller “kære”, når modtageren er én, man ikke kender – gør det, du selv finder naturligt.

Call-to-action

Det nok vigtigste fif om mailkommunikation er, at du skal komme med en handlingsanvisning til din modtager, så hun ved, hvad det er, du ønsker, hun skal gøre.

Og sørg så for at lave lidt luft i din mail. Lav afsnit. Helst ikke mere end nogle få linjer ad gangen. Skriv ikke bare ud i en smøre, da det så bliver umuligt at overskue teksten. Husk, at den skal kunne skimmes. Suppler eventuelt med punktopstillinger. Og marker måske endda det vigtigste.

Det var dagens fif. Har du mod på at sende mig en mail, er adressen louise@kommid.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig…

14. dec. – Hans eller sin?

Svar

Dagens fif er tilsyneladende noget, mange har problemer med. Når du har styr på, hvornår det hedder hhv. hans og sin, hører du pludselig, hvor ofte fx nyhedsoplæsere mosler rundt i det. Her kommer en gylden huskeregel, der gerne skulle hjælpe dig fremover:

Du skal bruge ”sin”, når du omtaler grundleddet/subjektet i sætningen. Altså fx når det, du omtaler, tilhører personen, du omtaler. ”Han tog sin cykel”. Skriver du i stedet: ”Han tog hans cykel” er der tale om en anden persons cykel.

Et andet eksempel: ”Han gav hans morfar en gave” – så er der tale om en anden persons morfar. Er det hans egen morfar, der er tale om, hedder det: ”han gav sin morfar en gave”.

Sin viser altså tilbage til grundleddet/subjektet i sætningen, mens ”hans” viser hen til noget andet end grundleddet. Deraf eksemplet ovenfor med en anden persons morfar.

Sine eller deres?

Du skal dog kun bruge ”sin”, når grundleddet/subjektet er i ental. Er grundleddet/subjektet i flertal hedder det ”deres” og ikke ”sine”. Fx ”Drengene hentede deres cykler” og ikke ”drengene hentede sine cykler”.

Man bruger altså ikke ”sine”, når subjektet er i flertal. Det gør man, når objektet er i flertal. Fx ”Peter hentede sine nøgler” eller ”Hun var glad for alle sine gaver”.

Er subjektet i flertal og objektet i ental hedder det fx ”Pigerne gik hjem til deres mor”.

Er både subjekt og objekt i flertal gælder eksemplet ovenfor, hvor ”drengene hentede deres cykler”, da det er subjektet, der er styrende.

Er du stadig i tvivl, kan du teste dine svage punkter i testen ”hans, hendes, sin eller sit” på sprogbogen.dk

God fornøjelse!

13. dec. – Skriv korrekt

Svar

Når du har skrevet en tekst, er det vigtigt, at du læser den igennem for fejl. Slåfejl, noget der ikke er forklaret godt nok eller grammatiske fejl. Så læg teksten væk og vend tilbage til den. Læs den igennem igen. Og igen. Så finder du helt sikkert nogle af fejlene. Få også gerne andre til at læse teksten igennem, før du sender den videre. Det er det bedste råd i forhold til at skrive korrekt.

Et andet fif er at blive bevidst om dine grammatiske svage punkter. Det er garanteret ofte de samme fejl, du laver.

Hvis du for eksempel har problemer med nutids-r kan du sætte ”cykle” eller ”cykler” ind i stedet. Er du i tvivl om, hvorvidt det hedder: ”Hun ville altid diskutere, når de andre var gået” eller ”Hun ville altid diskuterer, når de andre var gået”, kan du altså erstatte ”diskutere” med ”cykle” og skulle så kunne høre, at det er uden r.

Problemet er, at r’et i nutidsformen af ”diskutere” (og mange andre ord) er stumt. Derfor lyder navneformen og nutidsformen ens. I navneformen kan du sætte ”at” foran, og så ender det på ”e”- fx ”hun ville altid diskutere”. I nutidsformen (fx ”hun diskuterer også med naboen”) kan du ikke sætte ”at” foran. Her sætter du ”jeg” foran i stedet for ”at”. Men det kan med nogle udsagnsord være svært at høre, fordi r’et er stumt, og derfor kan du bruge et ord som cykle (eller kysse, elske, danse osv.) som erstatning/hjælpeord.

Ligge eller lægge?

Har du problemer med ligge og lægge, kan det måske hjælpe dig at erstatte ”ligge” med ”sidde” og ”lægge” med ”sætte”. Skal du fx skrive ”hun gik ind for at lægge sig på sofaen” er du måske i tvivl om, om det hedder ”hun gik ind for at ligge sig på sofaen”. Men erstatter du ligge/lægge med sidde/sætte (hun gik ind for at sidde/sætte sig i sofaen) bliver det tydeligt, at den korrekte version er med æ.

En anden huskeregel til det med ligge/lægge, som mange har problemer med, er at se det som en stilstand eller en bevægelse. Er det en bevÆgelse (altså med æ som lægge) er det altid med æ, mens det altid er med I, hvis der er tale om en stIlstand. I forlængelse heraf hører ”lå” til stilstand, mens ”lagde” hører til bevægelse: ”Jeg lagde mig på sofaen, og jeg lå der resten af aftenen”.

Find dine svage punkter og få skovlen under dem. Så er du allerede langt i kampen mod dine sproglige akilleshæle.

God fornøjelse!

12. dec. – Skriv dynamisk

Svar

For at gøre dine tekster spændende, er det vigtigt, at du veksler mellem korte og lange sætninger.

Skriver du meget lange og kringlede sætninger med en masse indskud, som måske ikke umiddelbart har noget med sætningen at gøre eller som bare fører læseren ud på et vildspor, så hun glemmer, hvad det var, hun oprindeligt var ved at læse om, er der stor risiko for, at din læser taber tråden og slet ikke kan finde hoved og hale i det, du skriver. Men en tilpas lang sætning skaber eftertænksomhed og giver dig mulighed for at forklare dit ærinde mere detaljeret. Så undgå dem ikke ubetinget.

Sådan er det også med de korte. De er mere direkte og slagkraftige end de lange. Men ene korte sætninger gør teksten for opbremsende. Det duer ikke. Så bliver din læser forpustet. Og taber tråden. Så sørg for at variere din sætningslængde.

Hvis du veksler mellem korte og lange sætninger, er der større chance for, at din tekst bliver dynamisk, og at dine læser får en mere behagelig læseoplevelse. Indholdet skal naturligvis stadig være interessant. Men det er en helt anden snak…