Huskeregel for genitiv

Er det Mads hat eller Mads‘s hat? Hvordan er det nu lige med s og den apostrof? Hvornår skal de begge være der, og hvornår skal det kun være apostrof?

Tilhørsforhold - s eller apostrof

Hovedreglen er, at der i genitiv altid skal et s bagpå:
Drengens hue, pigens cykel, Oles is, famors kop, Rikkes sweater.

Men hvis ordet ender på -s, -z eller -x skal du droppe det ekstra s og kun bruge apostroffen (der er heldigvis ikke så mange ord på dansk, der ender på -z eller -x):
Mads hue, et glas bund, Alex ven, et hus veranda, Aarhus kulturliv.

Det er faktisk ret simpelt.
Slutter ordet på -s, -z eller -x, skal du nøjes med apostroffen – slutter ordet på et andet bogstav, skal du tilføje et s.

Og så er der selvfølgelig nogle helt særlige regler ved forkortelser, tal og symboler, som Sproget.dk gengiver så flot. Ganske kort er det sådan her:

Forkortelser med punktum – tilføj s
Forkortelser uden punktum – tilføj ‘s
Forkortelser, der ender på -s, -z eller -x – tilføj apostrof

Skriv det bag øret, så du ikke farer vild i din genitiv. Hvad med vidst og vist? Har du tjek på det? Ellers kan du få en huskeregel mere til det andet øre.

Sådan mister du din læser…

Det er ikke svært at miste din læser – især ikke når du kommunikerer online. Det kræver kun ét enkelt klik, og så er din læser væk igen. Det er faktisk ganske simpelt, og vi vil med 5 helt simple tricks fortælle dig, hvordan du slipper af med din læser.

Skriv uden at kende din læser

Det bedste, du kan gøre, hvis du gerne vil af med din læser i en hulens fart, er ikke at sætte dig ind i, hvem din læser er. Læseren, der kommer forbi dit website har nogle helt specifikke behov og leder efter noget helt specielt, og hvis du ikke har den fjerneste idé om, hvem han/hun er, kan du heller ikke gennem din tekst fange din læser – og slet ikke få din læser konverteret fra kig til klik. Simple as that!

Brug ikke for meget energi på overskriften

Overskrifter giver læseren appetit på resten, så hvis du vil have din læser til at klikke sig videre, kan du godt skrue ned for kreativiteten her. På den måde forsvinder din læser på et splitsekund – faktisk allerede inden han/hun har læst noget af din tekst!

Skriv langt, alt for langt

Et andet sikkert trick til at miste din læser er lange, lange, laaange tekster uden pauser og underoverskrifter. Bare skriv ud i én lang smøre, og vi vil vædde med, at der ikke går længe, før din læser løber skrigende bort.

Gem pointen til sidst

Gem for guds skyld din pointe til sidst! Hold på din pointe så længe så muligt, så din læser skal hele vejen igennem din tekst for at finde ud af, hvad det er, du vil. På den måde er der en ret god mulighed for, at din læser hopper af, inden han/hun når bunden af din tekst.

Brug kancellisprog

Tekster, der holder på læseren, er kreative, letlæselige og i et forståeligt sprog, så et godt tip til at slippe af med din læser er, at du kan bruge lange og kringlede ord. Brug masser af fagtermer, der uforståelige og kræver en betydningsordbog for ikke-fagpersoner.

Hænger du stadig ved? Så giv os da lige dine tips til, hvordan man mister sin læser…

Hvis du hellere vil holde på din læser, har vi også skrevet en helt masse om, hvordan du gør – se med her!

Hvorfor vi kan lære lidt af komikerne…

Forleden var der DM i standup på Skråen i Aalborg. Martin Høgsted var vært, og han leverede den ene joke efter den anden i pauserne mellem deltagerne. Han lavede bl.a. jokes om sin frustration over, at ting med tiden skifter navn. Som eksempel nævnte han Driving Academy Horsens, og her kunne han ikke forstå, hvorfor det ikke bare kunne hedde Horsens Køreskole – det er jo det, det er!? Eller hvorfor hedder den en Key Account Manager, når det tidligere hed en sælger?

Hans budskab var: Sig det dog, som det er!

Og her kan vi lære lidt af en … ja, en joke! Hvorfor pakke dine budskaber ind i lange floskler, tørre klichéer og fine engelske udtryk? Vær i stedet konkret, og skriv som du ville tale til din modtager. Vær direkte – ingen katten om den varme grød her.

Skriv i øjenhøjde og undgå fagsprog, medmindre du skriver til specifikke faggrupper. Fordi du ved, hvad en Key Account Manager er, er det ikke sikkert, din læser ved det, eller fordi vi ved, hvad et call to action er, er det ikke sikkert, at vores læsere ved det.

Så hermed en opfordring fra Martin Høgsted og os: Sig det dog, som det er!

Hans eller sin? Sine eller deres?

Ja, det burde være let nok at vide, hvornår det hedder sin, hans eller deres. Men helt ærligt, så er der rigtigt mange, der ikke helt kan hitte ud af, hvad der skal bruges hvornår. Dét har fået os til at søge efter nogle regler, der fjerner al tvivl. Here goes…

Hans eller sin?

Den simple regel er her:
Tager Peter sin hat (Peters hat), eller tager Peter hans hat (Pouls hat)?

Sin leder altid tilbage til grundleddet – i dette tilfælde Peter. Hans leder derimod hen til en tredjepart – i dette tilfælde Poul. Det giver meget god mening og er ret simpelt, så nu til dét, vi troede, var en svær huskeregel…

Sine eller deres?

Det er altid deres, når der vises tilbage til 3. person flertal.

Peter og Poul tog deres hatte.
Lise og Sanne legede med deres dukker.
De løb en tur i deres nye sko.

Sine bruges derimod, hvis genstandsleddet er flertal.

Susanne tog sine handsker (her er genstandsleddet “handsker” flertal).
Ole lukkede sine øjne.

Så simpelt er det, åbenbart. Hvilke huskeregler bruger du?

Via sproget.dk

Skrivefaser: Sådan klares den tekst!

Mange begår den fejl at tro, at man kan gå direkte til tastaturet, når man skal skrive artikler, pressemeddelelser, blogindlæg eller webtekster. Dét kan man ikke. Skrivefasen begynder ikke ved tastaturet, og før du kan skrive en god tekst, skal du gøre et godt benarbejde. Vi skitserer her kort de skrivefaser, vi går igennem, når vi skriver tekster.

Idé

Til enhver tekst hører en idé. Hvor idéen opstår kan være meget forskellig – det kan være, du får en idé til et blogindlæg, fordi du har læst en artikel om emnet, eller det kan være, du får en idé til en artikel, fordi du synes, at der mangler et perspektiv i en debat.

Idéer opstår ofte på mærkelige tidspunkter (når du skriver en helt anden tekst, hører radio eller læser et andet blogindlæg), og derfor skriver vi altid nogle stikord ned, når idéen opstår. På den måde kan vi hurtigt genopfriske idéen og arbejde videre med den.

Research

Research er en meget vigtig del af dit skrivearbejde. Vi fristes næsten til at sige, at gode tekster kommer af god research. Har du ikke din baggrundsviden i orden, vil du højst sandsynligt sidde og kløjes i ordene, og din tekst vil aldrig helt være lige i øjet.

Hvis vi skal skrive om et produkt, lærer vi altid produktet at kende først. Det indebærer, at vi taler med både virksomheden bag produktet og brugere af produktet. Det samme gør sig gældende, hvis du skal skrive om et specifikt emne. Sæt dig ind i emnet, læs andre artikler om emnet, tal med folk, der ved noget om netop det emne – ja, kort sagt, gør din research!

Disposition

Efter research har du måske fået læst mange artikler, bogmærket en hel del og noteret på tredive forskellige post-its, og det er lige pludselig lidt svært at finde hoved og hale i al din baggrundsviden. Hvad skal du starte med? Hvad er vigtigst? Hvad kan udelades?

Når du er klar over din vinkel og dit formål med din tekst, bør du lave en disposition. Hvordan skal teksten bygges op, og hvad vil du gerne have fokus på? Skriv nogle overordnede stikord i punktform, så du i dit eget tempo kan arbejde dig gennem teksten punkt for punkt. På den måde bevarer du overblik og skaber et godt flow i din tekst.

Skriv

Mange går direkte til skrivefasen, men hvis forarbejdet ikke er på plads, afspejles det i den tekst, du får skrevet. Hvis du har været grundig i din research og lavet en god disposition, vil du opdage, at selve skrivefasen går meget lettere. Ordene kommer bare til dig, og du har svært ved at stoppe igen.

Et god tip her er, at du ikke skal stoppe op for at rette stavefejl eller dårlige formuleringer (ikke i første omgang i hvert fald). Du skal bare skrive derudaf, så du ikke stopper dig selv i en god formulering eller i en kreativ tanke.

Redigér

Når du har fået skrevet din tekst, vil der højst sandsynligt være et par steder, hvor du lige skal have rettet lidt til – i hvert fald, hvis du følger tippet om bare at skrive derudaf! Læs det igennem – fungerer det? Får du det frem, som du gerne vil have frem, og hvordan er flowet? Måske det her går op for dig, at du mangler en vinkel, en beskrivelse eller nogle underoverskrifter?

Korrektur

Absolut sidste fase er korrekturfasen. Læs din tekst igennem igen og igen. Og få også gerne en anden til at læse teksten igennem, for ofte bliver man blind på egne fejl. Korrektur er uhyre vigtigt – tastefejl i produktbeskrivelser på dit website, får det hele til at virke en smule mindre professionelt. Læs altid korrektur og læs grundigt!

Går du igennem de samme faser som os, når du skriver? Eller hvad fungerer for dig?

Et ekstra tip til dig, der skriver online tekster:
Vi har for nyligt udgivet e-bogen “Skriv Online – 10 tips til bedre webtekster”, som du kan få helt gratis, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Læs mere!