e-magasin: KOMMENT #1

I KOMMID har vi vores eget e-magasin, der hedder KOMMENT – ligesom bloggen. KOMMENT magasinet giver dig nyheder fra KOMMID, tager dig med bag kulissen og giver dig generelt nyttig viden om kommunikation. Vi er netop gået i gang med at producere KOMMENT #2, så derfor er vi gået i gemmerne og har fundet første udgave frem til dig. Se det her!

KOMMENT e-magasin, vol. 1

e-magasin: DLF magasinet #2

Så har vi igen fået udgivet et e-magasin, der indeholder rigtig mange af de muligheder, e-magasiner giver. Dette e-magasin er et af de mere teksttunge e-magasiner, men alligevel er der lagt stor vægt på det visuelle og brugervenligheden. Tjek det ud!

DLF magasinet #2 - forside

Se også Nibe Festival Magasinet, der er en helt anden type e-magasin.

Go’ fornøjelse!

e-magasin: Nibe Festival Magasinet

Vi vil gerne bruge lidt spalteplads på at præsentere det nyeste skud på stammen af e-magasiner, som vi har udgivet – denne gang i samarbejde med Nibe Festival.

Nibe Festival Magasinet 2012_Forside

Nibe Festival Magasinet 2012 vækker gode minder fra fire fede sommerdage i skoven med video, billeder og interaktive elementer, der gør vejen gennem magasinet underholdende for brugeren.

Se med her!

E-magasiner: levende og brugervenlig kommunikation

Muligheden for at kombinere lyd, video, tekst, billeder og videoer – ja, endda figurer der bevæger sig, og elementer der popper op med yderligere informationer, gør e-magasinet til et særdeles spændende og attraktivt medie for dig, der vil lave modtagerfokuseret kommunikation.

Med e-magasinet får du en innovativ og interaktiv løsning, der er designet direkte til online brug, og det giver helt nye muligheder for kommunikation.

Oplevelsesbaseret kommunikation
Forestil dig, at du skal bruge et hotel i en by, du aldrig har besøgt. Du har fundet tre hoteller, der minder om hinanden og vil se nærmere på dem, før du vælger. Ugen efter sidder du med en præsentationsbrochure fra tre forskellige hoteller. Den første brochure har du bestilt på nettet og fået sendt med posten. Du har ventet på, at den nåede frem, og hotellet har brugt penge både på at få den trykt, pakket og sendt. Den har store flotte billeder, et flot layout og en lille oversigt over seværdighederne i området. Men da du vil vise den til din mand, er den væk.

Brochuren fra det andet hotel er en 10 siders statisk pdf, du har downloadet direkte fra hotellets hjemmeside. Nemt og hurtigt. Den er også indbydende med flotte billeder, lækkert layout og en oversigt over byens seværdigheder. Men det er det.

Det sidste hotel  har også lagt en 10 siders profilbrochure på deres hjemmeside. Designet som et magasin, der minder dig om de glittede magasiner, du køber i kiosken. Du kan bladre, zoome, printe, downloade og desuden altid have den ved hånden i form af din mobile enhed. Dette hotel har lavet små velkomstvideoer, der med lyd og levende billeder viser dig atmosfæren på hotellet – værelset, lobbyen, morgenbuffeten, omgivelserne. Du vil gerne se nærmere på morgenbuffeten og åbner et billedhjul med detaljebilleder. En af videoerne fra værelset giver en god fornemmelse af størrelsen. Og i guiden til byen er der et kort, hvor du kan klikke på forskellige seværdigheder og får små beskrivende popups, så du nemmere kan vurdere, hvad der er værd at se.

Hvilket hotel vælger du?

Den innovative løsning
Det var bare ét eksempel på e-magasinets anvendelsesmuligheder. Tænk selv videre i de spændende muligheder, det giver – for eksempel årsberetninger man rent faktisk gider læse, små mini-magasiner der erstatter den kedelige nyhedsmail, event-brochurer der kan vise, hvad der rent faktisk skete og meget meget mere. Kun fantasien sætter grænser.

E-magasin vs. trykt magasin
Det er ingen hemmelighed, at vi her på kontoret elsker magasiner i alle afskygninger. De er eksklusive og lækre og at sidde med et velskrevet magasin i et lækkert layout er bare skønt! MEN… med et e-magasin er der simpelthen så mange fordele, som du bør overveje, hvis du vil lave en indbydende og lækker publikation. Vi har her listet nogle af de største fordele ved e-magasinet:

Interaktive og levende elementer – med e-magasinet kan du give din læser en levende og inspirerende oplevelse ved at indsætte video, lyd, animationer og andet som supplement til tekst og billeder.

Spar tryk og leveringsomkostninger – en af de største udgifter ved det trykte magasin er tryk- og leveringsomkostningerne, som du helt slipper for ved e-magasinet. Her behøver din modtager blot et link.

Følg læserens vej igennem magasinet med forskellige statistik- og analysemoduler – og spar mange penge i forhold til trykte publikationers ressourcetunge effektmåling.

Tag magasinet med på farten – du har altid en computer eller mobil enhed på dig, hvor du kan se e-magasinet.

Foretag ændringer efter deadline – opdager du, at en side bør erstattes af noget andet, eller vil du erstatte en kampagne med en anden, kan du nemt og hurtigt skifte siderne i e-magasinet. Når først det trykte magasin er sendt i trykken, er der ikke noget at gøre.

Brug popups til at vise mere tekst, flere billeder, relevant statistik og andet, der interesserer din læser – samtidig med du bevarer de store flotte billeder og overskuelige tekster i layoutet.

Kortere vej til dine kunder og samarbejdspartnere – du sparer tid og penge ved ikke at skulle sende trykt materiale afsted, men kan nøjes med et link på din hjemmeside, blog, nyhedsbrev eller i en mail til de interesserede.

Er du lige så begejstret, som vi er?
Vi håber, at du med vores blogindlæg har fået ny viden om e-magasinet som medie. Kan du se, hvorfor vi er begejstrede?

Stay tuned – her på bloggen kommer snart et par eksempler på e-magasiner, så du kan se, hvordan mediet kan bruges.