4 grunde til, hvorfor du bør bruge sociale medier

Sociale medier fylder mere og mere i vores liv, og som virksomhed kan man ikke længere lukke øjnene for den udvikling. De sociale medier giver en unik mulighed for at eksponere dit brand og lære dine forbrugere at kende, så du er nødt til at tage stilling til det. For at hjælpe dig lidt på vej, har vi listet de fire vigtigste grunde til, hvorfor du bør overveje, om sociale medier skal være en del af din virksomheds kommunikationsstrategi. 

Sociale medier

Enorm eksponering

De sociale medier kan nå længere ud, end du tør håbe på. Tv-reklamer og avisannoncer når selvfølelig ud til mange, mange tusinde modtagere, men de er også meget, meget dyre. Med sociale medier er der mulighed for, at du kan eksponere dit navn, din virksomhed eller dit produkt meget bredt.
Kommunikation via sociale medier er mere end traditionel massekommunikation, som vi kender den, hvor én kommunikerer ud til mange. De sociale medier åbner nemlig op for, at de mange, der får budskabet i første omgang, kan være med til at sprede det yderligere. Der er altså mulighed for en enorm viral effekt, hvor dit budskab kan arbejde sig frem som en lavine.

Det bliver ved og ved - fortsat eksponering

Traditionelle og offline medier glemmer dig hurtigt, og du er hurtigt ude i kulden igen. På sociale medier kan du – med den rigtige indsats og det rigtige indhold – holde på dine modtagere og få dem til at snakke om dig. Hvis du formår at få dine brugere på diverse sociale medier til at engagere sig i dig, har du en guldgrube, der kan give meget mere end en traditionel tv-reklame.

Interaktion og dialog

En af de vigtigste elementer ved sociale medier er muligheden for at være i tæt dialog med sine brugere. Det giver et godt fundament til forretningsudvikling og målrettet kommunikation. Sociale medier giver dig mulighed for at lære dine brugere at kende, så du ved, hvad der virker og ikke virker.

Søgemaskinerne vil elske dig

Søgemaskinerne ser mere og mere værdi i aktiviteten og indholdet på de sociale medier, og formår du at være aktiv og vedholdende på sociale medier, øger du dine chancer for at dukke op på de første sider i en søgning. Og vi ved jo godt, at brugerne ikke når meget længere end til de første sider i søgeresultaterne.

Der er mange flere grunde til, hvorfor din virksomhed bør bruge sociale medier, og vi har kun listet fire af dem, vi synes, er de vigtigste. Sociale medier er ikke længere kun en trend mellem teenagere eller et sted, hvor man kan følge sine gamle klassekammeraters liv. Sociale medier er meget mere end det, og det giver virksomheder en unik mulighed for at vokse og udvikle sig.

Er du klar til de sociale medier?

17. dec. – Kom i gang med SEO

Når du skriver online, har du en målgruppe mere end den sædvanlige. Du skriver normalt til mennesker – men nu skal du også skrive til maskiner. Du skal i hvert fald sørge for, at søgemaskinerobotterne finder din tekst og forhåbentlig ranker den højt, så du kommer øverst på resultatlisten.

Når du skiver en webtekst, skal du derfor først og fremmest arbejde med, hvad det er for nogle ord, din modtager søger på, når hun skal finde dig. Hvilke ord bruger dine potentielle kunder, når de skal finde en som dig? Det vigtige er ikke (kun), hvilke ord du finder relevante i forhold til det, du tilbyder, men hvad din modtager finder relevant. Hvis ikke du ved det, så spørg din modtager! Spørg kunderne, lav små spørgeskemaundersøgelser, brug de sociale medier, lav fokusgrupper osv. Brug også Googles søgeordsværktøj til at se, hvad folk søger på. Og tag et smut forbi konkurrenterne og se, hvad de gør.

Når du har dine søgeord (som egentlig er indholdsord fra din side af bordet og først søgeord, når din modtager bruger dem, men anyways..) på plads skal de bruges flere steder. Et par af dem er i titletags og metadescriptions.

 

Titletag til hver side

Titletagget er det, der bliver vist som overskrift i søgeresultaterne og dét, der står over din url på hver side. Det fortæller søgemaskinen hvad den enkelte side handler om og dermed hvor relevant den er for en given søgning. Det er derfor vigtigt, at du laver et specifikt titletag til hver af dine sider og ikke bare burger den samme. Jo mere præcis en beskrivelse af, hvad teksten handler om, desto bedre. Det skal være en kort præcis beskrivelse af sidens emne, indhold eller tilhørsforhold. Udover at informere skal teksten gerne motivere læseren til at læse videre. Teksten skal ikke kun skrives for robottens skyld men også for læseren, som blivr mødt af teksten og gerne skulle have lyst til at læse videre. Se det som en lille teaser. Og den er lille, for du har kun 67 anslag til rådighed. Bruger du flere skæres teksten bagfra.

Metadescription

Sådan er det også med din meta-description, hvor du har 160 anslag. Det er den korte tekst under titletaget/overskriften i søgeresultaterne. Sørg for at bruge dine søgeord og husk at bruge EFU-modellen, så du fremhæver hvad modtageren får ud af at læse teksten/samarbejde med dig. Hvis ikke du selv laver en tekst genereres den automatisk og det giver en metadescription der måske ikke stemmer helt overens med det, du gerne vil udtrykke.

Som så meget andet med forskellige lejre diskuteres det ofte, om man primært skal skrive til maskinerne eller menneskene, når man arbejder med SEO og søgemaskineoptimeret tekst. Som tekstperson mener jeg, det vigtigste er at skrive til menneskene, da det alt andet lige er dem, der oplever den tekst, du har skrevet – og det er afgørende, at de finder den relevant og interessant. Ellers kan det være lige meget at ligge øverst på søgemaskinernes resultatlister. Men det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at have maskinerne in mente, for hvad er der ved at have en fængende og relevant tekst, som ingen finder, fordi den ranker dårligt.

Et par helt grundlæggende fif, som kan få dig i gang med dit SEO arbejde.