Vidst eller vist?

Er du i tvivl om, hvornår du skal bruge ”vidst”, og hvornår du skal bruge ”vist”? Det er i hvert fald to ord, som mange forveksler med hinanden. Men hvordan er det nu lige?

En god huskeregel kan være, at ”vist” er et biord og kan erstattes med ”vistnok”.
Jeg har vist(nok) glemt min pung derhjemme.

”Vidst” er et udsagnsord og betyder ”at vide noget”.
Jeg har vidst det hele tiden!

Derudover er ”vist” (med langt i) også datid af ”at vise”.
Jeg har vist dig min nye kjole.

… men det er en helt anden snak!

Hvilken huskeregel bruger du?

14. dec. – Hans eller sin?

Dagens fif er tilsyneladende noget, mange har problemer med. Når du har styr på, hvornår det hedder hhv. hans og sin, hører du pludselig, hvor ofte fx nyhedsoplæsere mosler rundt i det. Her kommer en gylden huskeregel, der gerne skulle hjælpe dig fremover:

Du skal bruge ”sin”, når du omtaler grundleddet/subjektet i sætningen. Altså fx når det, du omtaler, tilhører personen, du omtaler. ”Han tog sin cykel”. Skriver du i stedet: ”Han tog hans cykel” er der tale om en anden persons cykel.

Et andet eksempel: ”Han gav hans morfar en gave” – så er der tale om en anden persons morfar. Er det hans egen morfar, der er tale om, hedder det: ”han gav sin morfar en gave”.

Sin viser altså tilbage til grundleddet/subjektet i sætningen, mens ”hans” viser hen til noget andet end grundleddet.  Deraf eksemplet ovenfor med en anden persons morfar.

Sine eller deres?

Du skal dog kun bruge ”sin”, når grundleddet/subjektet er i ental. Er grundleddet/subjektet i flertal hedder det ”deres” og ikke ”sine”. Fx ”Drengene hentede deres cykler” og ikke ”drengene hentede sine cykler”.

Man bruger altså ikke ”sine”, når subjektet er i flertal. Det gør man, når objektet er i flertal. Fx ”Peter hentede sine nøgler” eller ”Hun var glad for alle sine gaver”.

Er subjektet i flertal og objektet i ental hedder det fx ”Pigerne gik hjem til deres mor”.

Er både subjekt og objekt i flertal gælder eksemplet ovenfor, hvor ”drengene hentede deres cykler”, da det er subjektet, der er styrende.

Er du stadig i tvivl, kan du teste dine svage punkter i testen ”hans, hendes, sin eller sit” på sprogbogen.dk

God fornøjelse!

13. dec. – Skriv korrekt

Når du har skrevet en tekst, er det vigtigt, at du læser den igennem for fejl. Slåfejl, noget der ikke er forklaret godt nok eller grammatiske fejl. Så læg teksten væk og vend tilbage til den. Læs den igennem igen. Og igen. Så finder du helt sikkert nogle af fejlene. Få også gerne andre til at læse teksten igennem, før du sender den videre. Det er det bedste råd i forhold til at skrive korrekt.

Et andet fif er at blive bevidst om dine grammatiske svage punkter. Det er garanteret ofte de samme fejl, du laver.

Hvis du for eksempel har problemer med nutids-r kan du sætte ”cykle” eller ”cykler” ind i stedet. Er du i tvivl om, hvorvidt det hedder: ”Hun ville altid diskutere, når de andre var gået” eller ”Hun ville altid diskuterer, når de andre var gået”, kan du altså erstatte ”diskutere” med ”cykle” og skulle så kunne høre, at det er uden r.

Problemet er, at r’et i nutidsformen af ”diskutere” (og mange andre ord) er stumt. Derfor lyder navneformen og nutidsformen ens. I navneformen kan du sætte ”at” foran, og så ender det på ”e”- fx ”hun ville altid diskutere”. I nutidsformen (fx ”hun diskuterer også med naboen”) kan du ikke sætte ”at” foran. Her sætter du ”jeg” foran i stedet for ”at”. Men det kan med nogle udsagnsord være svært at høre, fordi r’et er stumt, og derfor kan du bruge et ord som cykle (eller kysse, elske, danse osv.) som erstatning/hjælpeord.

Ligge eller lægge?

Har du problemer med ligge og lægge, kan det måske hjælpe dig at erstatte ”ligge” med ”sidde” og ”lægge” med ”sætte”. Skal du fx skrive ”hun gik ind for at lægge sig på sofaen” er du måske i tvivl om, om det hedder ”hun gik ind for at ligge sig på sofaen”. Men erstatter du ligge/lægge med sidde/sætte (hun gik ind for at sidde/sætte sig i sofaen) bliver det tydeligt, at den korrekte version er med æ.

En anden huskeregel til det med ligge/lægge, som mange har problemer med, er at se det som en stilstand eller en bevægelse. Er det en bevÆgelse (altså med æ som lægge) er det altid med æ, mens det altid er med I, hvis der er tale om en stIlstand. I forlængelse heraf hører ”lå” til stilstand, mens ”lagde” hører til bevægelse: ”Jeg lagde mig på sofaen, og jeg lå der resten af aftenen”.

Find dine svage punkter og få skovlen under dem. Så er du allerede langt i kampen mod dine sproglige akilleshæle.

God fornøjelse!