16. dec. – Skriv online

Svar

Der er en lang række forhold, du skal være opmærksom på, når du skriver online tekster. Her kommer et par hurtige fif.

Øverst på listen over vigtige elementer er: relevant indhold, brugervenlighed, søgeoptimeret tekst og call-to-action.

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at dit indhold er relevant. At det er noget, modtageren kan bruge.

Dernæst skal du være opmærksom på brugervenligheden. Er det nemt for modtager at afkode dit budskab? Er siden til at overskue? Er det tydeligt, hvad læseren skal gøre?

Du bør dele teksten op i afsnit, så der ikke er mere end 4-5 linjer pr. afsnit. Som nævnt i et tidligere indlæg skal du holde dig til ét overordnet budskab – og i hvert underafsnit ét delbudskab. Brug gerne mellemrubrikker (underoverskrifter), så læseren nemt kan overskue, hvad teksten handler om. Punktform gør også teksten overskuelig. Og faktabokse er et andet element, der hjælper læseren til hurtigt at få overblik over de vigtigste informationer.

Når du har skrevet en god tekst, er det vigtigt, at der er nogle, der finder den. Derfor skal du sørge for at søgeoptimere din tekst, så den bliver tilgængelig, når din modtager søger på det, du skriver om.

Sidst men ikke mindst er det afgørende for en webtekst, at du laver et call-to-action. Det skal være tydeligt for din læser, hvad hun skal gøre. Gør det nemt at købe din vare. Eller at få et godt tilbud. Et velkendt trick er at arbejde med de grafiske elementer på siden, så knapper eksempelvis har de rette størrelser, farver og placeringer. Men teksten er også vigtigt. Hver eneste side på din hjemmeside bør have et call-to-action. Husk altid at have din modtager i fokus – din tekst skal svare modtager på ”what’s in it for me”. Og lov så ikke for meget, for ender du med at skuffe læseren, får du alligevel ikke højere konvertering.

14. dec. – Hans eller sin?

Svar

Dagens fif er tilsyneladende noget, mange har problemer med. Når du har styr på, hvornår det hedder hhv. hans og sin, hører du pludselig, hvor ofte fx nyhedsoplæsere mosler rundt i det. Her kommer en gylden huskeregel, der gerne skulle hjælpe dig fremover:

Du skal bruge ”sin”, når du omtaler grundleddet/subjektet i sætningen. Altså fx når det, du omtaler, tilhører personen, du omtaler. ”Han tog sin cykel”. Skriver du i stedet: ”Han tog hans cykel” er der tale om en anden persons cykel.

Et andet eksempel: ”Han gav hans morfar en gave” – så er der tale om en anden persons morfar. Er det hans egen morfar, der er tale om, hedder det: ”han gav sin morfar en gave”.

Sin viser altså tilbage til grundleddet/subjektet i sætningen, mens ”hans” viser hen til noget andet end grundleddet. Deraf eksemplet ovenfor med en anden persons morfar.

Sine eller deres?

Du skal dog kun bruge ”sin”, når grundleddet/subjektet er i ental. Er grundleddet/subjektet i flertal hedder det ”deres” og ikke ”sine”. Fx ”Drengene hentede deres cykler” og ikke ”drengene hentede sine cykler”.

Man bruger altså ikke ”sine”, når subjektet er i flertal. Det gør man, når objektet er i flertal. Fx ”Peter hentede sine nøgler” eller ”Hun var glad for alle sine gaver”.

Er subjektet i flertal og objektet i ental hedder det fx ”Pigerne gik hjem til deres mor”.

Er både subjekt og objekt i flertal gælder eksemplet ovenfor, hvor ”drengene hentede deres cykler”, da det er subjektet, der er styrende.

Er du stadig i tvivl, kan du teste dine svage punkter i testen ”hans, hendes, sin eller sit” på sprogbogen.dk

God fornøjelse!

13. dec. – Skriv korrekt

Svar

Når du har skrevet en tekst, er det vigtigt, at du læser den igennem for fejl. Slåfejl, noget der ikke er forklaret godt nok eller grammatiske fejl. Så læg teksten væk og vend tilbage til den. Læs den igennem igen. Og igen. Så finder du helt sikkert nogle af fejlene. Få også gerne andre til at læse teksten igennem, før du sender den videre. Det er det bedste råd i forhold til at skrive korrekt.

Et andet fif er at blive bevidst om dine grammatiske svage punkter. Det er garanteret ofte de samme fejl, du laver.

Hvis du for eksempel har problemer med nutids-r kan du sætte ”cykle” eller ”cykler” ind i stedet. Er du i tvivl om, hvorvidt det hedder: ”Hun ville altid diskutere, når de andre var gået” eller ”Hun ville altid diskuterer, når de andre var gået”, kan du altså erstatte ”diskutere” med ”cykle” og skulle så kunne høre, at det er uden r.

Problemet er, at r’et i nutidsformen af ”diskutere” (og mange andre ord) er stumt. Derfor lyder navneformen og nutidsformen ens. I navneformen kan du sætte ”at” foran, og så ender det på ”e”- fx ”hun ville altid diskutere”. I nutidsformen (fx ”hun diskuterer også med naboen”) kan du ikke sætte ”at” foran. Her sætter du ”jeg” foran i stedet for ”at”. Men det kan med nogle udsagnsord være svært at høre, fordi r’et er stumt, og derfor kan du bruge et ord som cykle (eller kysse, elske, danse osv.) som erstatning/hjælpeord.

Ligge eller lægge?

Har du problemer med ligge og lægge, kan det måske hjælpe dig at erstatte ”ligge” med ”sidde” og ”lægge” med ”sætte”. Skal du fx skrive ”hun gik ind for at lægge sig på sofaen” er du måske i tvivl om, om det hedder ”hun gik ind for at ligge sig på sofaen”. Men erstatter du ligge/lægge med sidde/sætte (hun gik ind for at sidde/sætte sig i sofaen) bliver det tydeligt, at den korrekte version er med æ.

En anden huskeregel til det med ligge/lægge, som mange har problemer med, er at se det som en stilstand eller en bevægelse. Er det en bevÆgelse (altså med æ som lægge) er det altid med æ, mens det altid er med I, hvis der er tale om en stIlstand. I forlængelse heraf hører ”lå” til stilstand, mens ”lagde” hører til bevægelse: ”Jeg lagde mig på sofaen, og jeg lå der resten af aftenen”.

Find dine svage punkter og få skovlen under dem. Så er du allerede langt i kampen mod dine sproglige akilleshæle.

God fornøjelse!

12. dec. – Skriv dynamisk

Svar

For at gøre dine tekster spændende, er det vigtigt, at du veksler mellem korte og lange sætninger.

Skriver du meget lange og kringlede sætninger med en masse indskud, som måske ikke umiddelbart har noget med sætningen at gøre eller som bare fører læseren ud på et vildspor, så hun glemmer, hvad det var, hun oprindeligt var ved at læse om, er der stor risiko for, at din læser taber tråden og slet ikke kan finde hoved og hale i det, du skriver. Men en tilpas lang sætning skaber eftertænksomhed og giver dig mulighed for at forklare dit ærinde mere detaljeret. Så undgå dem ikke ubetinget.

Sådan er det også med de korte. De er mere direkte og slagkraftige end de lange. Men ene korte sætninger gør teksten for opbremsende. Det duer ikke. Så bliver din læser forpustet. Og taber tråden. Så sørg for at variere din sætningslængde.

Hvis du veksler mellem korte og lange sætninger, er der større chance for, at din tekst bliver dynamisk, og at dine læser får en mere behagelig læseoplevelse. Indholdet skal naturligvis stadig være interessant. Men det er en helt anden snak…

11. dec. – Skriv konsekvent

Svar

Det er vigtigt, at det signal, du sender, er ensartet og konsekvent. Det er noget, du skal tænke over, når du skriver. Skrivestilen skal være konsekvent. Det gælder de ord, du bruger, måden du sætter dem sammen på og i det hele taget sådan, du bygger en tekst op.

Din læser må ikke få indtrykket af, at det er flere forskellige, der har skrevet dine tekster, hvis det er dig, der står bag dem alle (og det er meningen, det skal fremstå sådan).

Men måske står du i den situation, at du ikke er den eneste, der leverer indhold til en hjemmeside eller til en virksomheds eller forenings nyhedsbrev. Eller andet materiale, I sender ud. Så er kunsten at lave en sprogpolitik eller i hvert fald ned til mindste detalje at blive enige om, hvordan I skriver og hvilke ord I bruger. Hvis I fx skriver ”hjemmeside” på forsiden, duer det ikke, at der på side 3 står ”website”. Det giver et sløret billede af afsender, der virker rodet og uprofessionelt. Og så skal I naturligvis have læst korrektur på hele molevitten, inden I sender det ud i verden…