14. dec. – Hans eller sin?

Dagens fif er tilsyneladende noget, mange har problemer med. Når du har styr på, hvornår det hedder hhv. hans og sin, hører du pludselig, hvor ofte fx nyhedsoplæsere mosler rundt i det. Her kommer en gylden huskeregel, der gerne skulle hjælpe dig fremover:

Du skal bruge ”sin”, når du omtaler grundleddet/subjektet i sætningen. Altså fx når det, du omtaler, tilhører personen, du omtaler. ”Han tog sin cykel”. Skriver du i stedet: ”Han tog hans cykel” er der tale om en anden persons cykel.

Et andet eksempel: ”Han gav hans morfar en gave” – så er der tale om en anden persons morfar. Er det hans egen morfar, der er tale om, hedder det: ”han gav sin morfar en gave”.

Sin viser altså tilbage til grundleddet/subjektet i sætningen, mens ”hans” viser hen til noget andet end grundleddet.  Deraf eksemplet ovenfor med en anden persons morfar.

Sine eller deres?

Du skal dog kun bruge ”sin”, når grundleddet/subjektet er i ental. Er grundleddet/subjektet i flertal hedder det ”deres” og ikke ”sine”. Fx ”Drengene hentede deres cykler” og ikke ”drengene hentede sine cykler”.

Man bruger altså ikke ”sine”, når subjektet er i flertal. Det gør man, når objektet er i flertal. Fx ”Peter hentede sine nøgler” eller ”Hun var glad for alle sine gaver”.

Er subjektet i flertal og objektet i ental hedder det fx ”Pigerne gik hjem til deres mor”.

Er både subjekt og objekt i flertal gælder eksemplet ovenfor, hvor ”drengene hentede deres cykler”, da det er subjektet, der er styrende.

Er du stadig i tvivl, kan du teste dine svage punkter i testen ”hans, hendes, sin eller sit” på sprogbogen.dk

God fornøjelse!

13. dec. – Skriv korrekt

Når du har skrevet en tekst, er det vigtigt, at du læser den igennem for fejl. Slåfejl, noget der ikke er forklaret godt nok eller grammatiske fejl. Så læg teksten væk og vend tilbage til den. Læs den igennem igen. Og igen. Så finder du helt sikkert nogle af fejlene. Få også gerne andre til at læse teksten igennem, før du sender den videre. Det er det bedste råd i forhold til at skrive korrekt.

Et andet fif er at blive bevidst om dine grammatiske svage punkter. Det er garanteret ofte de samme fejl, du laver.

Hvis du for eksempel har problemer med nutids-r kan du sætte ”cykle” eller ”cykler” ind i stedet. Er du i tvivl om, hvorvidt det hedder: ”Hun ville altid diskutere, når de andre var gået” eller ”Hun ville altid diskuterer, når de andre var gået”, kan du altså erstatte ”diskutere” med ”cykle” og skulle så kunne høre, at det er uden r.

Problemet er, at r’et i nutidsformen af ”diskutere” (og mange andre ord) er stumt. Derfor lyder navneformen og nutidsformen ens. I navneformen kan du sætte ”at” foran, og så ender det på ”e”- fx ”hun ville altid diskutere”. I nutidsformen (fx ”hun diskuterer også med naboen”) kan du ikke sætte ”at” foran. Her sætter du ”jeg” foran i stedet for ”at”. Men det kan med nogle udsagnsord være svært at høre, fordi r’et er stumt, og derfor kan du bruge et ord som cykle (eller kysse, elske, danse osv.) som erstatning/hjælpeord.

Ligge eller lægge?

Har du problemer med ligge og lægge, kan det måske hjælpe dig at erstatte ”ligge” med ”sidde” og ”lægge” med ”sætte”. Skal du fx skrive ”hun gik ind for at lægge sig på sofaen” er du måske i tvivl om, om det hedder ”hun gik ind for at ligge sig på sofaen”. Men erstatter du ligge/lægge med sidde/sætte (hun gik ind for at sidde/sætte sig i sofaen) bliver det tydeligt, at den korrekte version er med æ.

En anden huskeregel til det med ligge/lægge, som mange har problemer med, er at se det som en stilstand eller en bevægelse. Er det en bevÆgelse (altså med æ som lægge) er det altid med æ, mens det altid er med I, hvis der er tale om en stIlstand. I forlængelse heraf hører ”lå” til stilstand, mens ”lagde” hører til bevægelse: ”Jeg lagde mig på sofaen, og jeg lå der resten af aftenen”.

Find dine svage punkter og få skovlen under dem. Så er du allerede langt i kampen mod dine sproglige akilleshæle.

God fornøjelse!

10. dec. – Man eller du?

Gårsdagens fif var at undgå passiver for at skrive mere personligt. Et andet fif til den personlige og vedkommende skrivestil er at bruge du i stedet for man.

Hvis du gerne vil henvende dig direkte til din modtager, skal du bruge du. Det får din læser til at føle sig som særligt udvalgt, og dig til at virke interesseret og nærværende.

Hvis man er ude på at generalisere og henvende sig til alle, kan man bruge man i stedet for du. Man er mere upersonligt og distancerende, og der er ikke så stor chance for, at man vil føle, at man bliver talt direkte til. I hvert fald ikke på samme måde som du nok vil gøre, hvis tiltalen i stedet er du. Og du har jo en modtager, du specifikt taler til (og ikke til alle og enhver), så det er måske ikke så ofte, at du har behov for man i stedet for du. Tjek din tekst igennem og se, om du bruger man eller du – og vurder, om du bør ændre det.

9. dec. – Pas på passiver!

En af de ting du kan gøre for at skrive mere personligt er at undgå passiver. En passiv sætningskonstruktion sætter objektet i centrum, og det bliver utydeligt, hvem subjektet er – både hvem der udfører en beskrevet handling og hvem handlingen er rettet imod. Fx. ”Der holdes åbent alle søndage op til jul” eller ”Kan sendes uden porto”. Hvem holder åbent? Og hvem kan sende hvad til hvem uden porto?

Problemet med passiv er, at du distancerer dig fra din læser. Din tekst bliver upersonlig og uklar. For med passive sætninger er det umuligt at se, hvem der gør hvad. Brugen af passiv er typisk noget vi ser i offentlige tekster:

Fx: ”Hun køres hjem efter undersøgelsen”.

Her er det uklart, om behandlingsstedet sørger for hjemtransporten, eller om formuleringen dækker over, at personen skal forlade stedet, når undersøgelsen er overstået (men selv skal sørge for transporten).

I nogle sammenhænge kan brugen af passiv være hensigtsmæssig, fx i en opremsende og vejledende tekst som en opskrift eller til en fængende overskrift. Så passiver er ikke ubetinget no-go. Men generelt bør du formulere dig aktivt i stedet for passivt, så ingen er i tvivl om, hvem der gør hvad.